De fleste af os kan ikke undgå at opleve kærestesorger i livet på et eller andet tidspunkt. Nogle af os oplever det flere gange, mens andre kun én gang.
Personligt har jeg oplevet kærestesorger mange gange, og jeg har bemærket, at der er visse faser i sorgen over et brud.
Der er et fint udtryk, der siger: “Sorg er, når kærligheden ikke længere har et sted at bo”.
Det bliver typisk brugt i forbindelse med dødsfald, men når det kommer til brud og hjertesorg, så er der også en form for berettigelse til det. Og det tilføjer en ekstra dimension, fordi man (måske) blev afvist og ikke blot mistede stedet, hvor kærligheden boede, men også blev afvist.
Det kan ikke sammenlignes med et dødsfald, men ligesom sorg over en afdød har sine faser, så har kærestesorger også deres egne.
Jeg har oplevet, hvordan det er at se en person, jeg elsker, gå væk. Det er en hård følelse, der kan give sår og ar i mit hjerte. Det påvirker mit selvværd og min selvtillid, alt afhængigt af hvor stærk jeg er indeni.
Det tager tid at komme sig efter sådan en oplevelse. Nogle gange tager det kort tid, og andre gange tager det længere tid.
Der vil altid være den ene person, “the one that got away”, som man aldrig helt glemmer, selv når man lærer at elske igen.
Men tiden helbreder alle sår, selvom det kan tage lang tid. I nogle tilfælde kan gamle smerte blive bragt ind i et nyt forhold og føre til udløsning af triggers, som minder om PTSD-symptomer.
Dette kan også påvirke forholdet, når der opstår jalousi, usikkerhed og tvivl. Nogle gange kan det endda føre til angstsymptomer, fordi man er bange for at miste igen.
Indhold
Men i denne her historie vil jeg tage dig med tilbage i tiden
Jeg har fundet en kilde, som på en psykologisk måde beskriver de forskellige faser af at komme sig over et brud. Og så har jeg også været tilbage i min egen dagbog og kigget, fordi sidste gang, hvor jeg virkelig… jeg mener VIRKELIG, var hjerteknust, var sidste sommer.
Så nu vil jeg forsøge at forklare det lidt, så du kan læse det fra psykologens perspektiv, men også fra min egen oplevelse, da jeg var midt i det hele. Måske kan du genkende noget af det i din egen proces?
Lad mig først fortælle lidt om forholdet.
Der var denne fyr, som jeg tilfældigvis mødte på Facebook gennem en fælles ven. Vi begyndte egentlig bare med at skrive sammen i lang tid, før vi endelig fik aftalt en date.
Men efter vores første date, skete der virkelig noget mellem os, og jeg følte mig tryg ved at åbne op for ham. Jeg kunne tydeligt se en fremtid sammen med ham. Jeg stolede 100% på, at dette var det forhold, jeg havde ventet på.
Han var virkelig interesseret i mig, og han viste det. Jeg kunne mærke sommerfuglene flakse rundt i min mave.
Efter 4 fantastiske måneder med ham, hvor vi havde oplevet så mange dejlige og intime øjeblikke sammen, kunne jeg dog mærke, at han begyndte at trække sig væk og finde på undskyldninger for ikke at tage vores forhold til næste niveau.
Og så skete det, som jeg havde frygtet. Lige inden den planlagte sommerferie, som vi skulle have tilbragt sammen, gjorde han det forbi. Og han gjorde det ved at sende en besked.
En uge efter bad jeg ham dog om at ringe, så vi kunne få talt ud og få afsluttet det på en ordentlig måde. Og det gjorde han.
Et par uger efter var jeg også forbi ham for at hente noget, der var mit, og omvendt. Jeg havde også nogle glemte ting med til ham.
Det var sidste gang jeg så ham, hvor vi også fik sagt farvel med et lille kys, før jeg tog afsted. Nogle måneder senere fandt han en ny kæreste, og det gjorde ondt.
Det tog mig omkring 6 måneder at komme over ham. Selv i dag kan jeg stadig mærke et stik i hjertet, når jeg bliver mindet om ham. Sådan er det bare med nogen, der sætter et dybt aftryk i vores sjæl.
Det var i hvert fald et forhold og et brud, der gjorde indtryk på mig.
Nu har du lidt baggrundshistorie, og med det i tankerne håber jeg, at du kan trække på dine egne oplevelser og måske relatere til de følelser og tanker, jeg vil beskrive i disse faser af kærestesorg.
I found a source that describes the stages of heartbreak like this:
Phase 1 – Shock
This phase is marked by confusion and a sense of meaninglessness. You struggle to understand what has happened.
Physical symptoms like headaches, stomachaches, anxiety, outbursts of anger, impulsive actions, or feeling paralyzed may also occur.
You may also experience inner restlessness and a sense of hopelessness.
Day 1 – Reflections
On the day I received his message, I had already noticed that he had withdrawn for a day, and that was a warning sign for me.
So I was somewhat prepared for it. I didn’t write in my diary that day, but immediately reached out to my closest lifelines and received comforting and encouraging words from my friends.
Jeg fik et opkald fra en veninde, men hun kunne næsten ikke sige noget, fordi jeg brød sammen og begyndte at græde så snart jeg tænkte på, hvad jeg skulle sige.
Det hjalp virkelig meget, at jeg ikke var alene på en måde. Men da beskeden kom, brød jeg fuldstændig sammen og græd i resten af dagen. Jeg kunne hverken sove eller spise ordentligt det næste døgn. Min frygt blev virkelighed. Jeg græd og græd.
Fase 2 – Krise
Nu begynder du at forstå, hvad der er sket.
Din hjerne prøver at bearbejde begivenhederne, og du begynder måske også at tænke på minder med din eks-kæreste.
Dine følelser kan svinge mellem sorg, vrede, stærke kærlighedsfølelser, tomhed, ensomhed, tvivl om det var den rigtige beslutning, savn, utryghed og usikkerhed. Andre dage kan du have helt klare tanker.
Dag 2 – Uddrag fra min dagbog
“Jeg græder over hvert eneste minde. Dit smil. Dig og mig, nøgne i din seng, på dine knæ, og du siger: ‘Du er så smuk’, mens jeg sidder foran dig og sætter mit hår op. Jeg smiler.”
Dine dybe grin, de gav mig så meget glæde, og jeg elskede dig for dem! Vores intense samtaler, hvor du åbnede op for dine usikkerheder, og jeg var der som en coach.
Mig i din sofa, der kravlede ind i din armhule og modtog dine kram.
Det sidste stjålne kys i børnenes legehus, mens ungerne legede i haven. Det var sidste gang, hvor alt føltes okay mellem os.
Jeg var ellers sikker på, at jeg havde manifesteret dig. Men du var lige ved og næsten. Jeg havde dog ikke lært at bryde mit mønster af halv kærlighed eller kun at blive elsket ind imellem.
Hvis du er så fantastisk, hvad venter der så på mig?
Næste gang skal det kun være mig, når du er i balance med dig selv. Få det lige afklaret først. Hvordan kunne du bruge 4 måneder på mig uden at føle, at jeg var den rigtige?”
Dag 3 – Uddrag fra min dagbog.
”Jeg tabte 1 kg, bare i går. Jeg fik ikke meget søvn. Det første, jeg tænker på, er vores forestillede samtale, som vi forhåbentlig skal have over telefonen senere. Jeg har så mange spørgsmål og smarte teorier om, hvorfor det gik galt. Jeg er spændt på at se, om det giver mening for dig. Jeg håber stadig, at du fortryder, og alligevel er jeg klar til at sige – No way. Fiks dig selv først.
Jeg skal i bad og til tandlægen. Det bliver godt at komme ud og få hverdagen tilbage til det normale.
Jeg ser ham hele tiden, og tårerne trænger sig på. Jeg har mest lyst til at sige, at alt er aflyst. Jeg ligger i sengen hele dagen i dag. Men det dur bare ikke. Jeg har mine forpligtelser, men jeg føler mig også lidt syg på grund af væskemangel og den sult, der driver mig. Men så snart jeg spiser, mister jeg appetitten. Jeg har mest lyst til at hoppe under dynen igen. Og bare være.
Jeg glæder mig til at se på ham, ligesom jeg gjorde med min ekskæreste. At kunne se, hvor dårligt et match vi var. Nu er mine tanker for mange.
Han knuste ikke min selvtillid som de andre formåede at gøre, og jeg analyserer ikke så meget, hvad jeg kunne have gjort anderledes. Det giver mig ekstra styrke, og jeg tror, det hjælper mig til at komme hurtigere videre.
Min helingsproces er i gang. Jeg kan godt – det bliver godt igen!
Jeg skulle have nydt sommeren med dig. Du sagde det jo. Du håbede vi kunne blive kærester. 4 måneder senere har du ændret mening. Jeg stolede på dig og gav mig til dig. Endelig en der blev hængende og så forsvandt du. Hvordan kan det ændre sig?
Jeg vil høre dig sige det igen. Du fik mig til at føle mig så elsket. Jeg vil have det igen. Jeg vil have os igen og det vi var. Din stemme når du siger hej smukke! Det lyser så klart i mit hoved. Kommer aldrig til at høre det igen.
Du sagde det ville blive mere smertefuldt, hvis du blev hængende. Men kan det blive mere smertefuldt end det her?
Jeg savner dig så forfærdeligt. At være tæt på dig og vores snakke og alt det hyggelige, vi var så gode til at lave sammen. Dine kys og dine berøringer. Hvorfor skulle du absolut gå?
Dag 4 – Uddrag fra min dagbog
Du er den første, jeg tænker på, når jeg vågner. Jeg kan ikke sove, før jeg kollapser. Men jeg sover faktisk godt, når jeg først sover.
Jeg vågner og tænker stadig på, om han aldrig har følt noget for mig? Jeg føler mig på en måde snydt og bedraget. Derfor er det så vigtigt, at jeg snakker med ham, og han udsatte det. Jeg har virkelig brug for afklaringen.
Jeg tror, jeg har tabt 1 kg mere. Har ikke helt styr på det længere.
3) Bearbejdning
Nu begynder du at fungere bedre i hverdagen.
Følelserne er mere afbalancerede, og du føler dig bedre i stand til at tænke og fortælle andre om, hvad der er sket. Du begynder måske at bearbejde sorgen og tabet ved at tale med andre om bruddet.
Det er helt naturligt at have tanker om skyld: Hvem var skyld i bruddet? Hvem gjorde noget forkert? Det er også normalt at benægte ting i denne fase.
Med tiden kan du se mere realistisk på situationen og forstå, hvad der er sket og hvorfor – og du kan også se din egen rolle i, at det gik, som det gjorde.
Dag 5 – Uddrag fra dagbogen.
Jeg oplever nu både gode håbefulde dage og dage som i fase 2.
I dag så jeg en YouTube-video om kærestesorger. Det var en stor øjenåbner for mig! Når jeg tænker “det får jeg aldrig igen”, så ved jeg godt, at det ikke er sandt. Bare på en anden måde og i en anden form.
Nu skal jeg bryde mønsteret med at tiltrække usikre fyre og dem, der ikke er klar.
Jeg vil gerne takke dig, fordi du har givet mig evnen til at genkende, når mænd har negative følelser og ikke er klar. Du er et fantastisk menneske, og du har virkelig åbnet op for en masse følelser i mig.
Jeg har tilbragt natten hos en veninde, helt alene. Jeg har spist med god appetit og er faldet i søvn på sofaen, lidt beruset efter at have drukket omkring en halv flaske vin klokken 22.
Jeg gik i seng lidt før midnat og sov tungt og uforstyrret. Ingen bekymringer, ingen tanker, og det var så dejligt.
Han sagde, at han vil ringe i aften. Selvom det først er nu, er det okay. Jeg er mere afklaret og håber ikke at bryde sammen. Nogle mennesker sørger i 4-6 måneder, men jeg er på vej ud på den anden side.
Jeg er virkelig overvældet.
Han ringer i aften klokken 22. Jeg er utroligt nervøs.”
4) En ny start
I denne fase har jeg efterladt det gamle forhold bag mig og er langsomt ved at være klar til et nyt liv uden min tidligere partner.
Uddrag fra min dagbog.
I går var jeg til en polterabend. Det gjorde mig så glad og energifyldt. Det var virkelig en fantastisk dag.
Jeg føler, at jeg er kommet videre fra ham hurtigere end forventet. Dog kom jeg til at sende ham en snap, hvor jeg fortalte, at jeg var i nærheden. Jeg var dum og kunne ikke overnatte hos ham.
Jeg ved ikke, hvad jeg forventede at få ud af det.
Har ikke grædt i dag.
Reflektioner
Nogle dage var det svært for mig. Hvis jeg tillod mine tanker at vandre for meget, begyndte jeg pludselig at græde ukontrollabelt. Det handlede ikke kun om, at jeg savnede ham. Det var lige så meget sorgen over drømmen om et nyt liv med nogen at dele det med. En person jeg havde 100% tillid til og som ikke ville svigte mig.
To måneder senere fandt jeg tilfældigvis ud af, at han havde fået en ny kæreste, og de var officielt sammen. Jeg gik tilbage til fase 1, men kæmpede mig nogenlunde tilbage, og to måneder efter begyndte jeg at date en ny sød fyr i et par måneder. Men selvom det virkede lovende, og jeg var glad for ham, så var vi bare ikke det rette match. Han var dog uden tvivl nøglen til min helbredelse, fordi han gav mig det, jeg havde brug for på det tidspunkt.